Vemmelev Auto
Leasing hos Vemmelev Auto
Hos Vemmelev Auto tilbyder vi attraktive leasingaftaler, der er skræddersyet til dig eller din virksomhed.
Vi tilbyder flere leasingformer, herunder finansiel- og operationel leasing samt sæson- og splitleasing til både private og erhverv.
Kontakt os for at høre mere om de forskellige leasingformer.
Fordele ved at vælge leasing
Der er mange fordele, hvis du vælger at lease din næste bil. En af de største fordele er, at du som leasingtager kun skal betale en forholdsmæssig afgift. Det vil sige, at du slipper for at betale hele registreringsafgiften samlet, men i stedet betaler du den fordelt i løbet af din valgte leasingperiode via din månedlige ydelse.
Bilens alder er med til at afgøre, hvor stor en procentdel af registreringsafgiften, du skal betale månedligt:
- Procentdel af registreringsafgift på biler 0-3 måneder: 2 %
- Procentdel af registreringsafgift på biler 3-36 måneder: 1%
- Procentdel af registreringsafgift på biler over 36 måneder: 0,5%
Det vil sige, at biler, der er ældre end 36 måneder, ofte er de mest attraktive biler at lease.
Derudover er leasing en yderst fleksibel løsning. Hvis du vælger finansiel leasing slipper du for en kilometerbegrænsning, imens du ved operationel leasing slipper for at bekymre dig om uforudsete udgifter og bilens restværdi ved leasingperiodens slutning.